Indkøbskurv

0 VARE
Din indkøbskurv er tom
  • 0 kr 0 kr

  • Vores materialer

    Vi arbejder med nøje udvalgte materialer i et tæt samarbejde med vores læderleverandører. Vores produkter består af et stort antal forskellige komponenter, og vi fremstiller altid selv vores egne mønstre og konstruktioner. For hvert komponent leder vi efter dem med den bedste holdbarhed og med mindst mulige negativ påvirkning på miljø og mennesker. Når vi finder bedre alternativ, sørger vi for at anvende det i hele kollektionen.

    Lædertyper 

    Læder har unikke egenskaber når det gælder pasform, og er meget modstandsdygtig over for slitage. Vores læder kommer fra håndplukkede garverier, som alle er LWG-certificerede eller er i gang med at blive det. Det læder vi bruger, er et biprodukt fra kødindustrien, og bør købes og bruges på en ansvarlig måde.  

    Læder

    De fleste af vores produkter er lavet af fuldnarvet læder (hovedsageligt fra køer, men også fra geder, grise og får). Det er et blødt og smidigt materiale, der formes godt og derfor passer til mange skomodeller. Almindeligt blødt læder bruges også til læderfor og læderindlægssåler i vores sko.

    Ruskind

    Ruskind er enten spalt læder eller bagsiden af læderet med en blød, velouragtig struktur. Det unikke look gør det velegnet til såvel fodtøj som accessories.

    Nubuck

    Nubuck er lavet af det øverste lag af dyreskindet. Det er slebet for at give en naturlig, mat overflade, som udvikler en fin patina med tiden.

    LWG-certificeret garveri

    Læderproducenter kontrolleres og certificeres af Leather Working Group (LWG). LWG er en organisation, der fokuserer på den miljøpåvirkning, der forårsages af læderproduktion. Alle certificerede garverier har procedurer for energiforbrug og spildevandshåndtering. Certificeringerne er opdelt i guld, sølv eller bronze.

    Chromefrit garveri

    Ved garvning bruges naturlige eller blandede stoffer til at blødgøre og forberede læderet for produktion. Krom er et almindeligt anvendt stof i læderproduktion. Forskning indikerer, at krom kan forårsage hudallergi, så vi stræber efter at bruge kromfrit garvet læder i de fleste af vores læderindlægssåler og foringer, der bæres tæt på huden. 

    Tekstilfór

    Alle vores bomuldsfór er fremstillet i GOTS certificeret organisk bomuld. Vi bruger også tekstiler fremstillet i lyocell, hvor fremstillingsprocessen har en endnu lavere miljøpåvirkning end fremstilling af bomuld. Vores polyesterfór er i 100% genbrugspolyester og egner sig godt til sko, da sko ikke vaskes på sammen måde som tøj, og dermed er det mere begrænset hvor mange polyesterpartikler, der ender i vores vand. Der findes mere spændende innovation indenfor alternative cirkulære materialer, specielt indenfor de vegetabilske stoffer. Vi følger udviklingen nøje, samtidig som at vi er bevidste om at udfordringen ligger i at finde materialer som kan leve op til vores krav til kvalitet og slidstyrke.

    GOTS-certificeret organisk bomuld

    Global Organic Textile Standard, GOTS, er en international miljømærkning som behandler hele livscyklusen fra råvare til færdig tekstil. Dette indebærer blandt andet brugen af kemikalier, men også social ansvarlig produktion.

    Tencel™

    Lyocell som fremstilles af cellulosemasse fra en hurtigtvoksende træsort som kommer fra holdbarhedscertificerede plantager. I produktionen bruges en brøkdel af den vandmængde som kræves til bomuld og 99,5% af alle kemikaler genbruges i et lukket system.

    Genbrugt polyester (GRS)

    The Global Recycle Standard (GRS) er en mærkning som sikrer at polyesteren er genbrugt på korrekt måde hvad angår indhold, arbejdsforhold og brug af kemikalier. Vi bruger udelukkende 100% genbrugspolyester.

    S.café

    Et materiale som fremstilles af kaffegrums og er naturligt antibakterielt. Det væves ind i de almindelige tekstilfibre som fór på nogle af vores sporty modeller.

    Ydersåler

    Ydersåler er enten lavet i gummi, termoplast eller andre letvægtsmaterialer. Indimellem bruger vi en blanding, hvor f.eks. yderlaget er i ét materiale og mellemlaget er i et andet. Det som vi kalder gummi er oftest en kombination af naturligt og syntetisk gummi, hvor naturligt gummi giver en blødhed, mens syntetisk gummi er nødvendigt for at kunne holde til varme, olje og kemikalier.

    En god ydersål skal have en balance mellem holdbarhed, blødhed og look. For at skape et produkt som holder længe, lægger vi et stort fokus på at oversiderne og sålen passer sammen, både gældende udseende og konstruktion.

    Vores Shoe Bring Back program indeholder en teknisk løsning, hvor brugte sko males ned til små dele, hvorefter der skabes et nyt råmateriale. Her er genbrug af sålerne et vigtigt første skridt, og vores første produktgruppe med genbrugssåler kom på gaden i foråret 2020. Der er stadig en del forhindringer, når man vil anvende dette i masseproduktion, men vi følger udviklingen i nært samarbejde med vores leverandører.

    Non-animal

    Materialer fremstillet i ikke-animalsk materiale, såsom tekstil og/eller syntetisk læder. Indersålene er produceret i kork, som har lignende egenskaber som indlægssåler i skind. Se kollektionen her.